Episode 1

1. Farmakodynamik

Published on: 8th November, 2025

Hvordan kan to lægemidler, der binder til den samme receptor, give vidt forskellige effekter? Og hvorfor kan man bruge det ene både til smertelindring og til behandling af misbrug?

I denne korte introduktion til farmakodynamik dykker vi ned i de begreber, der forklarer, hvordan lægemidler virker i kroppen – og hvorfor dosis ikke altid er lig med større effekt. På bare fire minutter bliver du klogere på:

  1. Forskellen på potens og effekt.
  2. Hvad der adskiller en fuld fra en partiel agonist.
  3. Hvordan antagonister og inverse agonister kan blokere eller dæmpe en receptors aktivitet.

Med eksempler fra klinikken – fra morfin og fentanyl til buprenorfin og naloxon – giver episoden en letforståelig, men fagligt solid introduktion til nogle af de mest centrale begreber i farmakologien.

En del af undervisningspodcasten fra Københavns Universitet, der hjælper medicinstuderende med at koble teori og klinik – ét begreb ad gangen.

Next Episode All Episodes

Listen for free

Show artwork for Pensumpodcasts i farmakologi på KU

About the Podcast

Pensumpodcasts i farmakologi på KU
Podcastserien med otte pensumpodcasts i farmakologi giver virkelighedsbilleder af hvordan den farmakologiske grundviden er essentiel for den kliniske dagligdag og brug af lægemidler. Vi vil gerne trække farmakologien ”ud af bøgerne og over i patienterne”. Hver episode kan bruges som forberedelse til de otte temaer, som er udvalgt til klasseundervisningen for de medicinstuderende på Københavns Universitet (5. semester bachelor).

Ved at høre alle episoderne introduceres der kliniske perspektiver i patientcases, set fra et lægeligt perspektiv, og de essentielle farmakologiske pointer der er relateret til hver case.

Alle cases er baserede på relevante problemstillinger og konkrete eksempler, som kan bruges til at forstå og sætte de farmakologiske grundprincipper i relation til dit fremtidige lægevirke.

Serien er udarbejdet af adjunkt, cand.scient. Signe Juul Mathiasen, adjunkt, cand.scient. Walden Bjørn-Yoshimoto og adjunkt, læge Lærke Smidt Gasbjerg fra Københavns Universitet. Manuskripterne er reviewet og kommenteret af professorer i klinisk farmakologi Mikkel Bring Christensen og Esben Jimenez Solem samt klinisk lektor og speciallæge i klinisk farmakologi, David Peick Sonne fra Bispebjerg Hospital, og produceret af LubDub productions.

About your host

Profile picture for Morten Ruge

Morten Ruge